Fast udtryk
Kede: Verbum ǀ bøjning: -r, -de, -t
At kede sig betyder, at du befinder dig i en (s)tilstand, hvor du
1) ikke kan finde på noget (interessant, lystfyldt, meningsfuldt) at beskæftige dig med parret med en rastløs om end ofte diffus trang til at ændre denne situation, og/eller
2) at være i gang med en handling, der synes ligegyldig eller ørkesløs (se Ørkesløs).
Sætningen ’Det er sundt at kede sig’, er brugt i mere end et par millioner børneberigede familieenheder og det bare sidste weekend (det gælder enhver weekend, lige meget hvornår den ligger).
Flere videnskabelige undersøgelser understøtter denne lommedyrkede forældrepåstand, idet kedsomhed faktisk viser sig at føre til nye idéer. Selvfølgelig kan det modsatte også siges at være tilfældet, idet aktiv udførsel af én idé ligeledes ofte medfører yderligere idéer.
Generelt gider mennesket ikke kede sig. Vi gider heller ikke andres kedsomhed. Tidligere brugte man ofte ’kloge mennesker keder sig aldrig’ som fast vending og automatisk afværgereaktion, når nogen var (for) åbne omkring deres kedsomhed (se Krævende). Imidlertid er det i dag nærmest at betragte som en politisk ukorrekt vending, idet man hermed kan komme til at antyde, at personen der keder sig, ikke er for klog (se Upædagogisk).
Det er alment accepteret, at de færreste keder sig for evigt. På et desværre ikke nærmere defineret tidspunkt vil de fleste få en idé til en handling, de i det mindste har et minimum af interesse i at udføre, om ikke andet, så for bare at føle et eller andet, der ikke er denne træge fornemmelse af tomgang. Det kan fx føre til overvejelser om, hvorvidt man lige så godt kan prøve noget nyt og indgå i samtale med én af de amerikanske mandlige individer, der på diverse sociale medier forsøger at skabe illusionen om en kommende meningsfuld udveksling med ’Hi, you busy?’
Tanken om hvorvidt du egentlig virker som en magnet for ørken-camouflage-klædte amerikanere iført seriøs kæbe, fører imidlertid til en langt bedre idé, og før du ved af det, skriver du ordbogsopslag om kedsomhed og amerikanske kæber og understøtter dermed både videnskabens og forældres pseudo-ditto påstande om kedsomhed.
