Om Christina Andersen Reyn

Lidt baggrundsinfo 

Jeg er født i Fredericia i 1971. Opvokset i parcelhuskvarter inklusiv obligatorisk ligusterhæk i Egeskov med lillebror og begge forældre i en blanding af arbejderrød og iværksætter/kunstner miljø.

I starten af årtusindeskiftet flyttede jeg til Aalborg og blev student fra studenterkursus. Herfra gik turen til Aarhus, hvor jeg rodede rundt med forskellige ting, før jeg fandt ud af, at jeg gerne ville være bibliotekar. Jeg joker med, at Aalborg er den eneste by, der kan få mig til at gennemføre uddannelser, og i 3½ år (+en barsel) sørgede togene Aarhus-Aalborg for ro til lektielæsning. Nu gør Aalborg mig atter klogere, da jeg pt. tager et diplommodul i Sorgrådgivning på UCN.

Mit hoved er enten flatline eller idéfygning. I lang tid stod jeg pænt stille, fordi jeg troede på det, når folk sagde, at man skulle vælge én ting at bruge sin tid på.

Nu følger jeg idéerne. Jeg har udgivet en roman, skrevet sangtekster, mandagsbønner og en højtlæsningsbog. Pt. arbejder jeg på en digtsamling. Jeg inviterer venner, bekendte og fremmede hjem i stuen til musikquiz, laver skriveworkshops, moderatoropgaver og holder fra tid til anden et foredrag. Det er kaotisk, men i det mindste keder jeg mig sjældent.

Møs

Christina 

 

Og lad der være kaffe nok

Udgivelser

Find listen hvad Christina Andersen Reyn har skrevet gennem tiden.

Butikken

Her kan du købe min roman, poetiske postkort, billetter til skriveworkshops og guidede skriveøvelser.

Reyns Encyklopædi

Dette er min legeplads. Min helt egen afsindigt subjektive, ucensurerede ordbog. Fordi jeg kan.