Substantiv ǀ bøjning: -n, -r, -erne
Beboelse på et mindre antal kvadratmeter til ophold af kortere (for grupper) eller længere varighed.
‘Hytte’ forbindes oprindeligt med øde omgivelser, men bruges også i moderne sammenhæng for miniatureboliger på stribe på fx campingpladser.
Hytten er et alt-i-et rum, hvilket kan være en udfordring for den introverte (se Introvert) personlighedstype.
For at være kvalificeret til hyttebetegnelsen skal beboelsesarealet være af en sådan størrelse, at hvis én brækker sig, vil nærmeste tilstedeværende blive stænket til. Bliver du ikke stænket til, befinder du dig i noget andet. Eventuelt et hus.
En hytte er et anerkendt redskab til test og iagttagelse af gruppedynamik og relationers sandsynlige holdbarhed (se også Ferier).
