Substantiv ǀ bøjning: –en, -er, -erne
Intention er den bevidste tanke om at udføre en bestemt handling.
At have ’gode intentioner’: du har som udgangspunkt planer om at gøre dit bedste. En god intention er imidlertid ingen garanti for fuldført værk. Du kan have intentioner om at dyrke yoga hver morgen. Være et bedre menneske. Holde op med at bande (så meget) eller i det mindste bande på en mere kreativ måde.
Du har fx tænkt mere end en enkelt gang, at det ville være godt for dig, at oparbejde en vis rutine i ugentlige løbeture. Dette har dog endnu ikke ført til løbeture, så nu skruer du op for presset på dig selv, og kalder tanken en intention. Det betyder egentlig, at du agter at holde dig selv i ørerne.
Det næste logiske skridt er at lave en plan for udførslen af din intention:
Idé → intention → plan
Det der ofte sker, er:
Idé → intention → overspringshandling (se Overspringshandling)
Idé → intention → kolde fødder (se Kolde fødder) grundet manglende tiltro til egen standhaftighed (se Standhaftig)
(Gode) intentioner er i det hele taget nemmest, når verden er fraværende. Mennesker og oplevelser har en tendens til at mudre billedet:
Ex1
Du har spist et antal kager, der ville være passende for et dobbelt så langt liv. Du vil nu overlade resten af verdens vidunderlige kager til andre mennesker. Din intention er et totalt stop for kageindtag. Dagen efter bager din lille datter for første gang en kage helt selv. Eller du inviteres til din mosters 70 års fødselsdag. Hun modtager dig i døren og hvisker glædestrålende, at hun har lavet menuen med tanke på dig. Inde i forsamlingshuset er der dækket op til sønderjysk kaffebord. Der er aldrig før nogen, der har budt på sønderjysk kaffebord i din familie, men én gang skal jo være den første, og den gang falder ret præcist, når du er holdt op med at spise kage.
Imidlertid er du ikke holdt op med at forsøge at undgå at såre andre, så selvfølgelig spiser du din datters kage og et kaffebord.
Ex2
Du har besluttet at normalisere et anstrengt forhold til din nabo. Du er stålsat og parat. Men da du så står i situationen, hvor normaliseringen skal igangsættes, opfører din nabo sig på en helt uhensigtsmæssig måde, og du får meget travlt med at kigge på din telefon eller falder pludseligt og helt naturligt ned bag bilen for at binde snørebånd. Normalisering er nu ikke bare udskudt, men du er rykket baglæns.
