Overspringshandling

Substantiv ǀ bøjning: -en, -er, -erne

En handling af mindre betydning, som udføres i stedet for det, du egentlig havde sat dig for. Overspringshandlinger udføres for at udskyde ting, der er mere eller mindre ubehagelige for overspringshandleren. Det kan være bestille tid hos tandlæge eller autoophugger. Tage snakken (se Snakken).

Imidlertid er den garvede udøver af overspringshandlinger også i fare for at udskyde planer og opgaver, du gerne vil, og som potentielt kunne øge den generelle livsglæde (se Livsglæde).

Det er kendetegnende for overspringshandlinger, at de yderst sjældent består af noget særligt givende.

I så fald ville der være tale om en prioritering (se Prioritering).

Ofte finder overspringshandleren sig i færd med at rydde op eller oversvømme ethvert anslag til selvstændig og kreativ tankevirksomhed/udfoldelse foran diverse skærme.

Den enkelte overspringshandling kan i sig selv være ganske harmløs og fungere som en pause i et for tæt pakket program. Overdreven brug er imidlertid direkte skadende, idet udøverens drømme ætses væk ved gentagen tilsidesættelse af ønsker, behov og generel arbejden sig hen imod et mål.

Find flere ordforklaringer

Herrens mark

Herrens mark

Sammensat udtryk ǀ bøjning: ental Udtrykket at befinde sig på ’Herrens mark’ bruges i situationer, hvor du er rådvild,...

Forventninger

Forventninger

Substantiv ǀ bøjning: -n, -r, -erne Forventning betyder at for-vente. Du venter på noget, der endnu ikke er sket med...

Konflikttrappe

Konflikttrappe

Substantiv ǀ bøjning: -n, -r, -rne Et psykologisk begreb, der skal illustrere, at vejen fra en okay stemning (for...