Substantiv ǀ bøjning: -en, erne
Person med en optimistisk indstilling til hvor meget du kan nå i et givent tidsrum.
Tidsoptimisten har strengt taget ingen forståelse for, hvordan tid fungerer og/eller benægter, at reglerne for tid gælder for alle.
Du tænker måske, at man kan kende en tidsoptimist på, at de altid kommer for sent. Det er til en vis grad korrekt, men en person der konsekvent kommer for sent, kan også bare være fløjtende ligeglad med andre menneskers (se Andre mennesker) skemaer. Det er som altid et spørgsmål om afvejning.
Fordele ved at være tidsoptimist er, at du sjældent lader dig slå ud på forhånd af en To Do liste, som en tidsrealist (se Tidsrealist) straks vil kunne se ikke kan ordnes på det antal timer, du har til rådighed. Tidsoptimisten kan dermed potentielt udføre og opleve flere ting end tidsrealisten, idet det ofte ér muligt lige at presse en ekstra opgave eller oplevelse ind.
Ulemperne hober sig til gengæld op. Du vil komme for sent. Du vil ignorere potentialet for kødannelse, ”sidst gik det jo fint”, men sidst var uden for rush hour. Du vil komme til at sidde i kø på præcis den indfaldsvej, du har siddet i kø på masser af gange før, og imens går klokken fra at være lidt i til en del over.
Du vil opbygge unødvendige stressgange, idet du ikke afsætter nok tid til noget som helst og dermed kommer til at løbe efter alt. Endelig er der stor risiko for, at du kommer til at genere en tidsrealist, som godt kan reagere decideret uempatisk, fordi han tager mødetider personligt.
