Substantiv | –en)
Evnen til at tåle ventetid / prøvelser i et roligt sindelag.
Tålmodighed er et elastisk begreb. Samme person kan beherske tålmodighed, når det gælder om at opøve en kompetence, f.eks. at forstå komplekse begreber eller lære at spille nogenlunde hæderligt guitar, men ikke eje et gram tålmodighed med ventetid i en bilkø. Det er også helt normalt, at man kan være tålmodig med andre menneskers udvikling, uden at have den mindste forståelse for sin egen.
Det modsatte ses også (se Nederen type B).
Tålmodighed er i vid udstrækning tillært. Babyer ligger ikke roligt og venter på søvn/mad/varme. Babyer græder og vil tilfredsstilles pronto. I takt med den fysiske vækst undervises det nye menneske i at vente. På mad. På opmærksomhed. På at få ordet. På kys.
Så går der årtier, hvor tålmodighed er noget, mennesket har lært at prise. Eller kaste over skulderen. Alt efter gemyt og socialiseringssucces.
Tålmodighed er en dyd siges det, men samtidig er for meget tålmodighed dumt. Du sætter dig fx til at vente på, at alt falder på plads inden for kærlighed, venskaber eller karriere på trods af gentagne tegn på, at hverken den udkårne eller chefen synes, du er fjong, top dollar, måske ikke engang bare sådan helt okay. Du venter helt utroligt tålmodigt. Intet bliver bedre. Den slags tålmodighed dur kun for buddhistiske munke. Og det dur kun for buddhistiske munke, fordi deres mål netop ér tålmodigheden (se Urealistiske forventninger).
Resten af menneskeheden kommer ingen vegne uden tålmodighed + handling.
Områder hvor tålmodighed er på sin plads (altid med forbehold, se Forbehold):
- børn
- sårede/sårbare sjæle
- folk/dyr der ikke ved bedre
- undervejs med ny evne, eller forbedring af en eksisterende
- områder hvor du ikke har magten til at ændre noget
- dig selv (se alle ovenstående)
